Tidlig Black Week - udsalget er i gang! 🔥
Black Week

Smith

129 varer

Smith skihjelm og goggles fra Sun Valley

Smith er et af de navne, man ser overalt i liftkøen – både på hjelmen og på brillen. Mærket begyndte i 1965 i Sun Valley i Idaho, hvor Dr. Bob Smith udviklede en skibrille med forseglet termolinse og ventilerende skum, så brillen holdt sig fri for dug. Siden kom skihjelme til, og i dag er en Smith skihjelm og et par Smith skibriller en klassisk kombination, fordi de er designet til at passe sammen.

Skibriller fra Smith

Under skibriller finder du Smiths modeller til voksne. Flere af brillerne har linser, der sidder med magneter og kan skiftes på få sekunder, når vejret slår om. De fås i flere størrelser, fra små stel til mindre ansigter til store med ekstra bredt synsfelt. Har du flere linser til samme brille, er du klar til både sol og flad belysning.

Bruger du briller til daglig, så kig efter modeller under OTG-skibriller, som har plads til dine egne briller indenunder.

Til børnene: små briller og hjelme

Smith laver også skibriller i børnestørrelser. Se hele udvalget under skibriller til børn. Der findes også hjelme i børnestørrelser, så hele familien kan køre med samme mærke.

Sådan vælger du den rigtige Smith-hjelm

Uanset hvilken model du vælger blandt vores skihjelme, er pasformen det vigtigste. Mål hovedets omkreds lige over øjenbrynene, og vælg størrelsen ud fra målet. Hjelmen skal sidde tæt uden at trykke, og den må ikke kunne vippes frem og tilbage, når hagestroppen er lukket. De fleste Smith-hjelme har et justeringshjul bag på, så du kan finjustere pasformen, og mange har ventilation, du kan åbne og lukke efter temperaturen.

Smiths skihjelme lever op til den europæiske standard EN 1077 (klasse B) og den amerikanske ASTM F2040. Prøv gerne hjelm og brille sammen: der må ikke være et stort mellemrum mellem brillens overkant og hjelmen, for det giver kolde pander og dug.

Smith hele året

Når sneen er væk, kan du fortsætte med Smith på cyklen. Mærket laver også cykelhjelme til voksne og børn samt solbriller til sport og hverdag.

Hos AktivVinter får du Smith med prisgaranti, dag-til-dag levering og 14 dages returret.